Talere

Ben Teefy, Australien

Ben Teefy og hans kone Danielle, bor i Alice Springs med deres tre døtre, India (15), Molly (13) og Lilly (11). De arbejder i dette ørkenlandskab som Seniorpræster i Desert Life Church, en voksende kirke i hjertet af Australien med et globalt fodaftryk. Under deres ledelse har kirken fået en central betydning for lokalsamfundet, og mange mennesker er kommet til tro. Ben kom til tro efter 14 års kamp med depression, afhængighed og et dysfunktionelt liv, men evangeliet forandrede alt. Han er en lidenskabelig bibellærer og brænder for mission både i Australien og hele verden. Teefys vision er at se lokale kirker hjælpe folk til at netværke, vokse og tjene sammen for at se livet blomstre, ledere rejse sig og samfund forvandlet.