Armbånd
Når du er blevet installeret, skal du henvende dig i campreceptionen, som er i lokalet på camphallens side mod Mariager Højskolen. Her vil du få udleveret dit armbånd, som giver dig adgang til ugens aktiviteter. Sørg for at værterne ved camphallen kan se dit armbånd, når du ankommer til camphallen.
Campingplads og ankomst
Campingpladsen åbner fredag d. 7. juli kl. 9.00. Camppladsen lukker igen lørdag den 15. juli. Det er ikke muligt, at komme og sætte sin egen campingvogn eller telt op torsdag den 6. juli, det er kun muligt for udlejere af campingvogne og for medarbejdere.
Campingpladsen er fordelt på flere lokationer, men alle er i gåafstand på camphallen. Der er mulighed for strøm og gratis badefaciliteter på pladsen og kun 350 m. til nærmeste supermarked. Din campingplads bliver tildelt ved ankomst, i den bygade du har registreret dig i.
Når du ankommer til Sommercamp skal du tage til din bygade og stille dit telt eller din campingvogn op. Spørg gerne en campguide hvor din bygade er, så hjælper de dig på plads.
Campugen
Campens program starter lørdag d. 8. juli kl. 19.00 og slutter fredag den 14. juli med Kickoff kl. 13.00. Du er velkommen til at ankomme og overnatte på området fra fredag d. 7. juli 2022 kl. 09.00.
El
Der er mulighed for el på hele camppladsen. El-tilslutning lukker fredag eftermiddag den 14. juli, men der må gerne overnattes til lørdag den 15. juli, dog kan vi ikke garantere størm fra fredag eftermiddag, da hele campingområdet skal pakkes ned efter sidste samling i camphallen.
Grill og åben ild
Det er tilladt at bruge gasgrill ved telte og campingvogne, men ikke tilllat at bruge kulgrill, bålfad eller anden form for åben ild ved telte og campingvogne.
Der vil være afmærkede områder med grillfaciliteter som alle kan bruge.
Hunde
Du må gerne have hund med på campingpladsen, men ikke i camphallen og andre steder indendørs på hele stævneområdet. Vi vil dog anbefale ikke at tage hunden med på Sommercamp.
Madpriser
Du har mulighed for at købe morgenmad i cafeteriet. Til middag og aften er det Streetfood-området udenfor camphallen.
Morgenmad: kl. 8 – 9.30 Pris: Børn (3-12 år) 25,- kr. Voksne 45,- kr.
Middagsmad: vi henviser til streetfood-området som er åbent fra kl. 12.00-14.00.
Aftensmad: vi henviser til Streefood-området som er åbent fra 16.30-19.00. Nogle boder igen fra kl. 21.00.
Logi
Du kan overnatte på campområdet i telt eller campingvogn, som du selv medbringer. Fra 1. april kan du her på siden se listen over ledige campingvogne. I tilfælde af du ønsker anden logi end på campområdet, henviser vi til diverse hoteller, campingplads og bed/breakfast i Mariager og omegn.
Leje af campingvogn
Du har mulighed for at leje en campingvogn af en privat udlejer** via vores side https://sommercamp.dk/da/component/camping. Siden er tilgængelig fra 1. april.
Mange udlejere vil gerne transportere og opsætte vognen på pladsen. Du skal blot oplyse dem hvilken bygade du bor på. Der vil stå guides ved alle indkørsler som henviser dem til din bygade. OBS: Campingvogne kan tidligst opstilles torsdag d. 7. juli i tidsrummet 9:00-20:00, hvor der vil være folk til at guide på plads.
**Sommercamp formidler blot udlejning af campingvogne og påtager sig derfor intet ansvar i forbindelse med privat udlejning.
Parkering
Det er ikke tilladt at parkere på Camppladsen. Du finder flere parkeringsområder udenfor Camppladsen. Se Sommercampmagasinet for mere info, spørg en Campguide eller følg skiltningen.
Ro
Der skal være ro på pladsen mellem 23.00 og 06.00.
Rengøring
Du bedes respektere, når rengøringspersonale er i færd med at rengøre toiletter og bade. Brug venligst de faciliteter som ikke bliver rengjort på det pågældende tidspunkt.
Rygning
Rygning foregår UDEN for campområdet, hvor der er opsat spande til skodning.
Samaritter
Har du brug for lægehjælp? Kontakt hovedvagten ved Gl. Hobrovej indkørslen, som vil sætte dig i forbindelse med Sommercamp samarittervagt. Udover dette henvises til vagtlægen 7011 3131 eller skadestuen 87 31 50 50.