Warning: "continue" targeting switch is equivalent to "break". Did you mean to use "continue 2"? in /var/www/sommercamp.dk/public_html/plugins/system/t3/includes/menu/megamenu.php on line 141
Frivillig
Frivillig

Uden indsats fra frivillige medarbejdere kan det ikke lade sig gøre at gennemføre Sommercamp – der er brug for dig, og du kan selv bestemme hvor meget tid, du ønsker at give.

Har du mulighed for at give:
·         Nogle timer en enkelt dag
·         Nogle timer mere end én dag
·         - eller 4 timer dagligt
Uanset om du arbejder få eller mange timer, er der brug for dig, og det giver dig en fantastisk mulighed for at være med i et tjenende fællesskab.

Særlige privilegier for de frivillige medarbejdere
Hvis du arbejder gennemsnitligt 4 timer om dagen – dvs. 28 timer i løbet af hele ugen – kan du få et fuldt spisekort som tak for indsatsen.

Frivillig-jobbank
Nedenfor kan du se, hvilket områder du kan være frivillig inden for. Hvis du er interesseret i at være frivillig, bedes du sende en mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og skrive hvilket område, du ønsker. Du vil derefter blive kontaktet af den ansvarlige for det område.

Arbejdsområder:

Køkken
Jobbet består i at hjælpe det professionelle personale med madlavning enten morgen, middag og/eller aften. Jobbet kræver et vis kendskab til arbejdet i et køkken.

Servering til middag
Jobbet består i at tjekke madbilletter og uddele middagsmaden for to-go.

Samaritter
Jobbet består i at tilse deltagere som har brug for hjælp til småskader og til at vurdere om der er behov for at tage til vagtlæge.
Du vil have en vagttelefon på dig, hvilket betyder at der ikke er behov for at sidde i vagtlokalet under hele din vagt.
Du skal have en sundhedsfaglig baggrund.

Arbejdstider: Varierende. Du vil indgå i en vagtplan med max XX timers vagt pr gang.

Rengøring i camphal
Jobbet består i at feje og rydde op i camphallen og klargøre området til ugens arrangementer.

Campinganvisning
Jobbet består i at gøre modtagelsen af de mange campister så god som mulig. Du skal anvise, hvor på pladsen, de skal være og hjælpe med, at alle overholder brandmyndighedernes regler for campingpladser.

CampGuide
Jobbet består i at servicere de mange campdeltagere, guide dem til parkeringspladser, hjælpe med vejvisning og generelt være med til at gøre ugen til en god oplevelse for deltagerne.

Tolkning
Har du god erfaring med simultant tolkning og er vant til at tale et fremmedsprog uden at tænke over det? Vi har hvert år mange besøgende, der har behov for tolkning til primært engelsk, men også farsi, swahili og spansk efter behov. Der tolkes til engelsk under alle møder, imens de øvrige sprog er efter behov. Har du erfaring som tolk og mestrer du et af nedenstående sprog, håber vi du vil melde dig som tolk på Sommercamp, så så mange som muligt får noget ud af programmets indhold.

a) Engelsk

b) Farsi

c) Swahili

d) Spansk

Værter
Som vært på Sommercamp er du med til at byde deltagere velkommen til gudstjenester i Camphallen, sørge for at svare på basale spørgsmål, guide gæster til særlige områder såsom småbørnsfamilier og tolkning. Du skal også være med til at tjekke, at alle har et adgangsgivende armbånd og hjælpe dem som ikke har anskaffet sig et med at få skaffet et.

Arbejdstid: Du møder ind 1 time før mødestart henholdvis morgen og aften og ca. 20 min. efter mødeafslutning.

Teknik
Har du flair for den tekniske afvikling af gudstjenester og øvrige arrangementer? Så har vi brug for din hjælp til at klargøre det tekniske udstyr.

Har du spørgsmål, kan du skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.