SOMMERCAMP 2025

Velkommen til Sommercamp Mosaik - en aktiv ferieuge med formål! Vi samles fra hele landet på kryds og tværs, hvor årets tema er “Nærvær - mere ånd og liv”. 

Der er plads til at nyde frihed og ferie, spændende møder, aktiviteter og indhold for alle generationer, og samtidig er vi fyldt af forventning til, at Guds Ord og Guds Ånd møder os på ny og fornyer vores tro.

Sommercamp er campingliv for erfarne og uerfarne campister; bygader, hvor vi for alvor kommer tæt på hinanden; generationernes begejstring over de fantastiske tilbud; den farverige buket af gudstjenester og seminarer, som vi kan plukke af, og som hvert år giver nyt tankestof om gamle sandheder.

Hvad er Sommercamp?

Nu kan du sikre din plads på Sommercamp 2025! Tilmeld dig og dine inden den 1. juni og få rabat.

Der er plads til alle, og vi ser frem til fællesskab, leg og liv i bygderne på hele Sommercamp.

Tilmelding er åben

Mangler du hjælp til at finde en campingvogn? Du har mulighed for at leje en campingvogn af en privat udlejer via vores formidlingsside.

Mange udlejere vil gerne transportere og opsætte vognen på pladsen. Du skal blot oplyse dem hvilken bygade du bor på.

Find en campingvogn

Hvis du ikke har de store økonomiske ressourcer, har du mulighed for at ansøge om at komme i betragtning til et Sommercamp Wildcard og et Wildcard til KILIFI-GAF.

Et Wildcard dækker helt eller delvist ugebilletten og udgifter til EL ved camping, men ikke selve campingvognen eller telt.

Wildcard

Ben Fitzgerald kommer til Sommecamp
Ben Fitzgerald er seniorleder for Awakening Europe, en bevægelse, der spreder evangeliet i hele Europa gennem stadion events, træningsskoler og på flere andre måder.

Thomas og Karoline Neteland kommer til Sommercamp
Fra Norge kommer Thomas og Karoline med fuld band og holder en lovsangskoncert den 15. juli efter aftensmødet. Thomas vil tale på kampen - mere info er på vej…

Program for Sommercamp

Overordnet for ugen:

Åbningsmøde
Første møde på Sommercamp er lørdag den 12. juli kl. 19.00, hvor alle generationer er samlet til et stort og festligt åbningsmøde i camphallen.

Ugeprogram
Søndag til torsdag er der gudstjeneste hver dag kl. 10.00-12.00 (delt op i to dele) og hver aften kl. 19.00 (dog ikke fredag).

Vi glæder os til at samles i den store mødehal uanset om du er i 20’erne, midt i livet eller for længst har fået børnebørn. Alle er velkomne, hvis du ikke er knyttet til et af særlige generationsspor.

Kick off
Ugen slutter af med Kick off i camphallen fredag den 18. juli kl. 13.00-14.00, hvor alle igen er samlet. Herefter er campen slut.

Seminar
Hver eftermiddag vil der være et bredt udbud af seminar, som går tæt på et konkret emne.

Generationsspor
Hvert spor har sit eget program - se i menuen under “Generationsspor”.