SC Regler
Ordensregler
1. Campguidernes anvisninger skal respekteres. Den ansvarlige vagthavende kan kontaktes hele døgnet på tlf.. 71 18 30 26.
2. Der skal være ro på pladsen mellem klokken 23.00 og 6.30.
3. Der må kun bo og overnatte det antal personer, som er registreret hos Campreceptionen i de enkelte campingenheder.
4. Det er ikke tilladt at parkere på campingområdet uden særskilt tilladelse i forruden fra Campreceptionen. Der henvises til de anviste parkeringsområder og ikke på boligvejene tæt ved campingarealerne.
5. Kørsel på pladsen foregår med max. 10 km/t. og markerede veje skal holdes fri. Kørsel skal begrænses mest muligt, men man må gerne køre til og fra sin campingenhed og læsse bagage og varer af og på.
6. EL på pladsen:
- Det er ikke tilladt at sætte en elbil til opladning rundt på campingpladsen. Der henvises til lade-standerne ved Mariager Efterskole.
- El-tilslutning er til brug for belysning, opladning af mobiltelefoner og evt. kogeplade.
- El må ikke benyttes til primær opvarmning af vogne og telte, da det belaster elnettet for meget.
7. Alle indendørsarealer og fællesområder udendørs er røgfri. Det er ikke tilladt at indtage nogen form for euforiserende stoffer på hele Sommercamp.
8. Brug af radio og anden type musikafspiller og lignende skal ske dæmpet og i respekt for andre.
9. Brug af åben ild og kulgrill ved telte og campingvogne er ikke tilladt. Grill på gas må bruges ved campingvogne og telte. Der henvises til grillpladserne.
10. Brug af musikinstrumenterne i Camp-hallen, ME Aula og MH Auditoriet er ikke tilladt.
11. Hunde skal føres i snor på pladsen, og de må ikke tages med i Camphallen eller ind i andre bygninger.
12. Ved afrejse skal det benyttede areal efterlades ryddet.
Regler i Camp-hallen
Værternes anvisninger skal respekteres. I Camp-hallen er der et særligt område for barnevogne. Værterne er behjælpelige med placering af kørestole mv., så vi overholder regler vedr. brandveje mv.
Der må ikke medbringes mad i hallen (burgere, sandwich, is og lign). Frugt og slik er tilladt.
Hunde må ikke være i Camp-hallen.
Brandsikkerhed
Markerede veje skal holdes fri, så udrykningskøretøjer kan komme frem.
Campingvogne og telte skal opstilles indenfor de markerede områder.
Telte og campingvogne skal opstilles i en indbyrdes afstand af 3 m. målt fra teltdug og campingvognskasse (ikke spidsen af trækkrog på campingvognen).
Der er opstillet slukningsudstyr med tæt mellemrum på alle campingarealer.
Førstehjælp
Har du brug for lægehjælp eller er kommet til skade?
Under Sommercamp, kan du henvende dig til Sommercamp samarittervagten under Camphallen. De kan også kontaktes på tlf. 71 18 30 26.
Lægevagten kan nås på tlf. 70150300 (åbent alle hverdage fra 16.00-08.00 samt lørdag og søndag hele døgnet).
Husk: Man skal ringe til vagtlægen, inden man tager på skadestuen. Vagtlægen vil visitere til videre vurdering på nærmeste skadestue eller vagtlægetilsyn, hvis der er behov.
Er der behov for AKUT HJÆLP ved alvorlige ulykker, skal der altid ringes 1-1-2.
På www.apoteket.dk kan du se åbningstider for vagtapotek.